Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag

onsdag den 19. marts 2014

Arm-strikning


At strikke med armene som pinde.

Jeg fik et link på facebook om at strikke et tørklæde i groft garn, hvor du bruger dine arme som pinde. Det skulle selvfølgelig afprøves...

Jeg købte garn, og har her valgt at bruge tre nøgler på én gang, for at få en vis tykkelse. Derefter slog jeg masker op på min højre arm, som man plejer at gøre på alm. strikkepinde. 12 masker i alt. Man skulle holde fast i den garntråd, som man plejer at strikke med, hvorefter man trækker løkken over håndleddet, får garnet igennem og over på den anden hånd. 




Tja, det er med at have tisset af og have det meste inden for rækkevidde!



Det tog mig en time fra jeg startede til jeg stod med det færdige tørklæde om halsen. Det er jeg helt klar til ag gentage når sæson'en for store tørklæder kommer igen.




lørdag den 16. juni 2012

Dynebetræk fra genbrug


Dynebetræk er efterhånden blevet lidt af en besættelse for mig. Jeg kommer af og til i diverse genbrugsbutikker, og jeg skal lige se om der skulle ligge et betræk og vente på mig. Og sørme om ikke disse tre blå af slagsen lå klar. De røg fluks med hjem og er nu vasket og lagt sammen. Nu ligger de så og venter på at blivet trævlet op og gjort klar til at blive strikket/hæklet af. Der er både hæklede kludetæpper og strikkede tasker i tankerne. Så må vi se hvor langt de rækker. Jeg er så nu gået på jagt efter nogle lysere og mørkere farver - dog stadig i de blålige farver.