Viser opslag med etiketten tørklæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tørklæde. Vis alle opslag

torsdag den 17. maj 2012

Tørklæde af bedstemorfirkanter


Så blev mit første hækleprojekt endelig færdigt. Tja, det startede ud med plan A om et tæppe, men endte ud med en lidt midre plan B nemlig et tørklæde. Jeg har hæklet i bomuldsgarn, hvoraf jeg kun har købt et enkelt nøgle lysebrunt. Alt det andet garn var rester. Farverne har holdt i blå og brune. Jeg overvejede længe om jeg skulle hækle det til et tubetørklæde, men bestemte mig om og samler det nu med en broche.

Disse kære firkanter er da virkelige nemme at lave, og ud af endnu flere rester ser det ud til, at jeg kan få en pude. Jeg kan kun sige, at det at lære sig et nyt håndværk let kan gribe om sig. Men kun på den positive måde.

søndag den 22. april 2012

Bedstemorfirkanterne har skiftet udseende


Så er jeg efterhånden ved at have knap 50 firkanter og kan snart ikke vente længere med at begynde at samle dem. Jeg har opgivet mit slumretæppe og følger nu min "plan B" om et tørklæde. Alle firkanter har fået en ekstra omgang sat på, og jeg bruger nu kun den råhvide farve. Det er så meningen, at de også skal hækles sammen med den råhvide farve, som også skal hækles hele vejen rundt til sidst.