lørdag den 31. marts 2012

Klar til oppyntning


Disse smukke påskeæg faldt jeg over og måtte bare eje dem. De skal pynte sammen med de andre påsketing, der skal ned fra loftet i morgen. Dernæst må det også være tid til at så karse og male æg. Mere om det senere.

mandag den 26. marts 2012

De kære bedstemorfirkanter


Så er jeg også gået i gang med de kære bedstemorfirkanter. Jeg skulle lige have nogle masker genopfrisket, men heldigvis er sværhedsgraden ikke så høj ved disse firkanter. Jeg har valgt de blå og brune nuancer og indtil videre er det primært rester jeg har brugt. Det ultimative produkt er selvfølgelig et slumretæppe, men jeg må desværre også være realist. Så godt hjulpet af min mor, er jeg nu ved at se på forskellige tørklæder... Det var også efter et godt råd fra hende, at jeg allerede nu er gået i gang med at hæfte enderne. Det er ikke et sjovt arbejde, så jeg tager lidt ad gangen. Jeg mangler stadig en del firkanter men er også gået i gang med at overveje hvilken farve jeg skal hækle eller sy det hele sammen med. 

søndag den 25. marts 2012

Klar til at lave påskeæg


Så er der pustet æg ud og gjort rene. Så mangler de kun at tørre inden de skal males og dekoreres. Jeg tror det bliver med tekst og bånd. Andre skal males med maling og dekoreres.

lørdag den 24. marts 2012

Påskeglas



Så er jeg så småt ved at finde mine påsketing i glas frem. Disse forskellige kyllinger er lavet i alm. glas og har derefter fået pulverfarve på. Efter brændingen er der stadig lidt småarbejde inden de er helt færdige. Og mon ikke der skal laves nogle stykker til familie og venner.

fredag den 2. marts 2012

Chipsposer


Mangler du tomme chipsposer til at lave tasker af??? Så er det bare at skrive en mail. Jeg har et fritidsarbejde i en ungdomsklub, hvor de unge er meget "dygtige" til at spise chips. Jeg beder dem aflevere de tomme poser til mig, hvilket har resulteret i ovenstående lager. Da jeg ikke selv har nogen intentioner om at begive mig ud i flettekunsten, vil jeg hellere være den glade giver til de fletteglade personer. Så står du og mangler tomme poser er det bare at sige til. Det er tilladt at være kræsen, hvis det er nogle bestemte farver du skal bruge.