torsdag den 16. august 2012

Hæklet pude #1


114,115,116...Jeg hækler små blomster på livet løs. Jeg skal bruge omkring 200 små blomster, og jeg har igen valgt de blå/brune/hvide nuancer. Opskriften er fundet på Hendes Verdens hjemmeside under hæklede puder. De har valgt at lave en pude med mange flere friske farver. Jeg har valgt de blå/brune nuancer for at få puden til at passe ind til de andre upcomming puder, som jeg har gang i. Blomsterne er hæklet i bomuldsgarn og hækelnål nr. 3. Selvom der skal mange blomster til, tager det kun omkring 3-5 minutter at hækle en enkelt blomst (alt efter om der er noget spændende jeg skal følge med i på tv). Så det er nemt lige at klemme en enkelt blomst eller to ind i dagligdagen.



Stoffet, som de mange blomster skal syes på, er fra Stof 2000. Jeg har ikke helt styr på den nøjagtige beskrivelse, men en eller anden form for uld er det. Det er godt tykt, så jeg er lidt spændt på når jeg skal til at sy de mange blomster på. 


Jeg valgte det lyse uld frem for et mørkeblåt, da der egentlig var flest blomster med lidt mørke farver. De kom til at forsvinde lidt, hvis baggrunden blev for mørk. Så valget faldt naturligt på den råhvide uld.

4 kommentarer:

  1. Nøj, det ser spændende ud! Glæder mig til at se det færdige resultat :-)
    I øvrigt ved jeg ikke, om du ved, at du har en ret krads kommentar-kontrol på med "bevis du ikke er en robot. Nu har jeg prøvet fire gange - og svaret forkert alle gange. Hvis du har problemer med spam, er det selvfølgelig helt i orden med kontrollen - men det er godt nok lidt omstændeligt... (der findes flere vejledninger på blogger til, hvordan du piller det af, hvis det er.) :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Tak for din kommentar. Jeg var ikke klar over, at der var en kommentar-kontrol, så tusind tak for din opmærksomhed på det. Jeg har nu prøvet at ændre på opsætningen, men jeg ved ikke helt om det er det rigtige jeg har gjort. Jeg har ikke oplevet spam, men har bare ikke været opmærksom på indstillingerne.

      Slet
    2. Tænkte nok, at det var det, der var årsagen ;)

      Slet
  2. Og nu kan man kommentere noget så nemt! :)

    SvarSlet